Serien omfatter 10 frimærker der udkom løbende fra 2016 til 2020 som var 75 året for 2. verdenskrigs afslutning. Frimærkemotiverne viser krigen set med grønlændernes øjne, og illustrer begivenheder og ændringer i samfundet som krigen førte med sig...
Frimærkerne rummer sort/hvid fotos fra krigens tid kombineret med mine fortolkninger af begivenheder i form af kulørte illustrationer. Motiverne er tilføjet gravure af Martin Mörck.
Inden krigen var varesortimentet i landet begrænset. Det var ikke tilladt for grønlændere at købe petroleum, som var forbeholdt de danske familier. Derfor benyttede man især olielamper og spæklamper som belysning, hvilket gav et gulligt dæmpet lys. Da krigen brød ud blev skibsforbindelsen til Danmark afbrudt, og erstattet med nye forbindelser til USA. Nu blev alverdens varer tilgængelige, heriblandt den poplære petroleumslampe Aladdin lampe, som giver et meget kraftigt hvidt lys.
Mens mørket sænkede sig over Europa kom der lys i de grønlandske hjem, og befolkningen blev i flere betydninger oplyste i krigsperioden.- Derfor valgte jeg at bruge Aladdin lampen som stempelmotiv for serien..
Handelsforbindelse til USA blev etableret, og nye varer blev tilgængelige, som f.eks. slik, frugt og andre spændende sager grønlænderne aldrig før havde smagt..
Mændene lossede skibene, men det var kvindearbejde af bære varer til butikken og pakhusene. Nu fik kvinderne penge mellem hænderne, som kunne bruges til at anskaffe nogle af de mange spændende nye varer..
Landet, der før i høj grad var styret fra Danmark, blev under krigen selvstyrende. De to eksisterende landsråd samledes for første gang 3. maj 1940 i Godhavn. Senere fik de hovedsæde i kolonien Godthåb.
Amerikanerne importerede kryolit fra Ivigtût til fremstilling af aluminium til deres krigsmateriel. Grønlænderne måtte ikke arbejde i minen, men der var grønlændere blandt besætningerne på skibene der anløb Ivígtût. Skibene bragte kryolit til USA og returnerede med varer til Grønland.
På frimærket ses skibet Hans Egede. Under en sejllads til USA blev den torpederet af en tysk ubåd og alle 23 besætningsmedlemmer omkom, heriblandt 3 grønlændere.
Amerikanerne anlagde flere flybaser i Grønland.
Ifølge traktaten kunne USA beholde deres baser i Grønland så længe de følte sig truet fra øst, og derfor består Thule-basen stadig i dag. Flere baser bruges i nu som lufthavne.
Der blev oprettet en landsdækkende radiotjeneste i 1942, som sendte en daglig radioavis, så nyheder fra verden nu blev tilgængelig. Radioaviserne blev også udskrevet, og sat op på opslagstavler, så befolkningen kunne følge med i verdens begivenheder.
Den danske avis Grønlandsposten blev oprettet, og mange dansktalende grønlændere gav deres meninger til kende i avisen, som blev et nyt bindeled mellem danskere og grønlændere. Der blev også oprettet flere grønlandske aviser, som flittigt blev brugt til information og debat.
Den nye nyhedsstrøm gav befolkningen en ny følelse af samhørighed og en forståelse for at være en del af en større verden.
Danmark blev befriet, og straks sendtes besked til Grønland. Der var vild jubel, rationeringen ophørte, og der blev uddelt mel og kaffe, så folk kunne bage kager og holde kaffemik.
Der blev lavet en indsamling til det nødlidende Danske folk bla. ved slag af et mærke med danebro som motiv. Indsamlingen indbragte 180.000 kr. hvilket af en befolkning på ca. 20.000 var uhørt stort.
Da krigen startede blev al trafik mellem Grønland og Danmark afbrudt. Det var derfor en stor begivenhed, da Disko som det første skib ankom efter krigen og markerede at forbindelsen mellem de to lande var genoprettet.
Krigen betød en omvæltning for Grønland politisk og menneskeligt. Efter krigens ophør ønskede man ikke at gå tilbage til en styring fra Danmark. Befolkningen havde fået øjnene op for de mange nye udenlandske varer, og ønskede fortsat at have adgang til disse.