Arkitektur FØR og NU

Stempel

Stemplet viser en teltring fra Independence I -  de første eskimoer der indvandrede til Grønland for 4000 år siden. De levede hovedsagligt at moskusokser som de nedlagde med pile og lanser. De tilberedte mad ved ildstedet i teltet, hvor de kogte kød ved at sænke opvarmede ”kogesten” fra ildstedet ned i skindsække med vand.

De cirkulære teltringe, med det centrale åben ildsted findes i dag som tydelige aftryk i det Nordøstgrønlandske landskab.

Arkitektur FØR

VINTERHUSET:

Vinterhuset, som er illustreret, er et langhus hvor flere familier boede sammen. Husene varierede i størrelse med en bredde på ca. 5 meter og en længde fra 8 til20 meter, alt efter hvor mange familier det rummede. De tykke husmure var bygget af sten og tørv.  Tagkonstruktionen var af drivtræ eller hvalknogler, hvorpå der blev lagt vandtætte skind og isoleret med tørv.

Som vinduespartier blev lavet huller dækket med sammensyet transparente tarmskind. Den lange indgang var sænket i forhold til boligens gulv, som en sluse, der forhindrede den kolde luft i at trængte op i huset. Langs husets bagvæg var en briks, som familierne delte. Briksen blev opdelt af skind, der hang ned fra loftet. Foran briksen havde hver familie en spæklampe, der gav lys og varme. Ovenover lampen hang et tørrestativ og en fedstensgryde.For at undgå mug og råd blev vinterhusets tag pillet af om foråret, så huset blev udluftet i løbet af sommeren.  

SOMMERTELTET:

Om foråret pakkede familierne alle deres husgeråd og redskaber og sejlede i konebåde og kajakker ud til sommerbopladserne, hvor der var gode fangstmuligheder. På sommerbopladsen havde familierne ofte hver deres telt. Teltstænger var lavet af drivtræ og teltdugen af sælskind. Som forhæng blev brugt tarmskind.

Teltet blev lige som vinterhuset indrettet med en briks og en lampeplads.  

Arkitektur NU

FARVERNE:

Under koloniseringen blev der opført huse med den nordatlantisk byggetradition, i forskellige farver.

Lokale flyttede til de nye kolonier, hvor de bosatte sig permanent i deres tørvehuse. De tog den nye byggestil til sig, og tørvehusene blev tilføjet vinduer og den lange lave indgang blev omdannet til et lille vindfang. De aftagelige tage blev udskiftet med permanente trætage. Den nye byggestil var ikke tilpasset klimaet, og det resulterede i fugtige og usunde boliger. Tørvehusene blev gradvist udskiftet med træhuse.

Efter 2. verdenskrig blev nye typehuse introduceret og opført som selvbyggerhuse i hele Grønland. De farvestrålende boligområder kom til at præge alle de grønlandske byer og bygder.

Brugen af farver fortsatte i de større offentlige boligbyggerier. De mange farvestrålende boligområder er meget iøjnefaldende og kendetegner de grønlandske byer og bygder som en særlig grønlandsk byggestil - lige som de farvestrålende glasperler og broderier er kommet til at præge den grønlandske kvindedragt.

NATURFORMERNE:

I nyere tid ses større offentlige byggerier hvis arkitektur er inspireret af naturen. Nordlyset ses som en bølgende facade, havet fornemmes i et bølgende tag og fjeldene anes i bygningernes silhuetter.

Byggerierne afspejler naturen og klimaet og er holdt i naturfarver.