Kvindernes internationale kampdag

Uha.. tænkte jeg, da jeg fik til opgave at tegne et frimærke, der skal markere 100 års dagen for Kvindernes internationale kampdag. Kvindekamp ligger mig lidt fjernt. Jeg tilhører en generation hvor ”kvindekampen” som oftest udspiller sig hjemme bag husets fire vægge, - en kamp om en retfærdig fordeling af de huslige opgaver mellem mand og kvinde…

Men jeg er jo kvinde, og kvindekampen er vel lige så meget min sag som andre kvinders, så jo jeg vil gerne give mit bud på et motiv. - Ind på Google for at se hvilke billeder, der dukker op under titlen ”Kvindekamp”. Op popper billeder af blodrøde knyttede næver omsluttet af kvindetegn og muskuløse kvinder i kedeldragter. Stereotype billeder af rødstrømpebevægelsen, hvor ordet ”kamp” tages bogstaveligt… - ikke lige det billede jeg har af kvindernes internationale kamp i 2010.

Nej - jeg måtte tage udgangspunk i mig selv som kvinde, samlever og mor til 3 drenge. For mig er kvindekamp et ønske om lighed mellem kvinder og mænd. - Ikke i den forstand at vi skal ligne hinanden og gøre de samme ting, men at vi skal respekter hinanden, og værdsætte de værdier og evner som vi hver især har. - At vi alle behandles retfærdigt og lige. - At de kvindelige værdier får mere plads i vores samfund, så de mandlige og kvindelige sider, som vi alle har uanset køn, kommer i balance.

Motivet til frimærket er tænkt som et billede på kvindernes kamp jorden rundt. Kvindernes middel til kampen er ikke vold og muskelkraft, men dialog og næstekærlighed, udtrykt med varme og blide farver. Kvindetegnene kan ses som udtryk for de kvindelige værdier, eller som den grønlandske tromme, der i dag ofte benyttes som symbol på retfærdig og fredelig konfliktløsning.  Kvindernes fælles bestræbelse jorden rundt, skaber en yin yang bevægelse, balance mellem de kvindelige og mandlige sider.  - Modsætninger der ikke kan undvære hinanden, og som tilsammen skaber den fuldendte balance.