Udsmykning af GrønlandsBankens kantine

I foråret 2009 fik jeg opgaven at udsmykke GrønlandsBankens kantine. Det blev til et arbejdsforløb på 1½ år. Værket blev udført af affaldsfragtmenter og blev afsløret i december 2010.

Her er et lille resume over projektets forløb fra de første ideer og til den færdige intallation.. 

Værket fra start til slut

Væggens kvadratiske akustikfelter gjorde det svært at arbejde med store organiske former, som ellers var min første indskydelse.Efter flere skitseforsøg valgte jeg at arbejde ”med” arkitekturen i stedet for ”imod”. Så jeg inddrog kvadraterne i værket. 

Min første ide var at koble kvadraterne sammen med rør, så det blev til en stor organisme eller som harddisken i en computer med en masse enkelte dele, der var forbundet i et større netværk. Det hele kom til at minde om et samfund af forskellige funktioner og elementer, og deraf kom ideen til værket Symbiose.

Hver ramme skulle symbolisere forskellige dele af samfundet. Rammerne fik følgende arbejdstitler: Børn, Ressourcer, Fiskeri, Kunst, Bolig, Tro, Energi, Elektronik & Kommunikation.

Jeg besluttede at rammerne skulle udfyldes med kasserede genstande og fragtmenter, da de alle på den ene eller anden måde har spillet en rolle i samfundet. - Søm har holdt træværk sammen, ledninger har ført strøm rundt, antenner har opfanget tv signaler, og fiskekroge har fanget fisk til folk osv. Alle delene har haft en funktion og afspejler vores samfund og den måde vi lever.

Herefter gik jeg i gang med at samle materialer. Jeg blev efterhånden en fast gæst ved forbrændingsanlæggets affaldscontainere, på jerndumpen og ved bådoplagspladserne.

Efterhånden fik jeg opbygget et mindre bjerg af ”affald” på mit værksted,- eller rettere en spændende bunke af smukke og fine materialer, fint forarbejdede og efterfølgende tilsat en smukt patina af flere års påvirkning af sol, regn og vind.

Genstandene rummer alle en historie. De er engang blev produceret og solgt, de har ”levet” et liv blandt mennesker og udøvet deres funktioner, ind til de til sidst gik i stykker, blev smidt ud  - og samlet op igen for at indgå i et kunstværk. 

Hvis tingene kunne tale, kunne de berette om det liv der har udspillet sig omkring dem, de mennesker der har brugt dem og det samfund de har været en del af. Som beskuer kan man kun fantasere og gætte sig frem, og det fik jeg mange gode stunder ud af undervejs med arbejdet

Mit eget bidrag til materialerne var nogle simpel mennesker og dyremotiver, som er med til at fortælle historien.